Didaktisk model
Vi har, ud fra den opgave vi har fået
stillet, lavet vores egen didaktiske model (nedenstående). I den forbindelse har
vi foretaget en brainstorm for at finde frem til, hvilke punkter der var
vigtige for os at have med i modellen. Vi har ikke taget udgangspunkt i nogen
af de eksisterende modeller, men vi har sidenhen kigget på Hiim og Hippes'
helhedsmodel for inspiration til opsætningen af en model med vores egne
punkter.
Herunder uddyber vi, hvad vi vil tage
stilling til under modellens enkelte punkter.
·
Formål:
o
Hvad
vil vi gerne opnå?
·
Forudsætninger:
o
Hvad
er rammefaktorerne?
o
Hvad
er målgruppens forudsætninger?
o
Er
der eventuelle begrænsninger?
·
Indhold:
o
Hvilken
problemstilling ønsker vi?
o
Hvilke
medier vil vi bruge?
·
Aktivitet:
o
Hvordan
planlægger vi forløbet?
o
Hvordan
bruger vi medierne?
·
Mål:
o
Hvad
blev resultatet/produktet?
·
Evaluering:
o
Er
der lighedstegn mellem formål og mål?
o
I
hvilken grad blev formålet opnået?
o
Er
vi tilfredse med resultatet?
o
Hvad
skal gøres anderledes til næste gang?
Vi ser ovenstående model som et forslag
til brug ved multimodale fortællinger.
I vores optik mener vi, at det er vigtigt
at have fokus på formål-indhold-mål. Under formålet skal der besluttes, hvad vi
gerne vil opnå. For at bestemme indholdet bliver vi nødt til at tage højde for
de forskellige forudsætninger, der kan forekomme.
Indholdet, der involverer flere medier,
planlægges dernæst i aktivitetsdelen.
Målet er det resultat, der er kommet ud af
de fire ovenstående planlagte dele.
Dernæst følger en evaluering af hele
forløbet med udgangspunkt i graden af opfyldelse af formål.
Kan man sætte lighedstegn mellem mål og
formål, kan dette enten betyde, at forløbet har været en succes, eller at det
har været for let. Man kan i evalueringsfasen derfor fastsætte ændringer til
næste gang, forløbet skal planlægges.
Den didaktiske trekant
Den didaktiske trekant fokuserer på
tilgangen til undervisningen. Trekanten har vægt på betydningen af lærer-stof
(indholdsorienteret position), stof-elev (læringsorienteret position) og
elev-lærer (samspils position) relationerne; hvordan de forskelige aktører
påvirker hinanden i forhold til undervisningstilgangen.
Disse to modeller (vores model og den
didaktiske trekant) adskiller sig fra hinanden ved at have to forskellige
udgangspunkter.
Vores model fokuserer på udbyttet, og
hvordan dette kan påvirkes og evalueres, mens den didaktiske trekant fokuserer
på undervisningstilgangen og relationerne mellem de involverede parter.
Den didaktiske trekant kan f.eks bruges
til at fastsætte nogle af forudsætningerne i vores model, men er modsat vores
ikke en model til planlægning af et helt forløb.
Didaktisk design
I vores didaktiske design har vi valgt at
tage udgangspunkt i en feltdag, vi skal have på Aalborg Hovedbibliotek. Her
kommer en gruppe børn fra 1. klasse i alderen 7-9 år, og vores emne er
multimodale fortællinger. Nedenstående didaktiske design bygger på vores egen
didaktiske model, som ses øverst i dette blogindlæg.
·
Formål:
o
Vi
vil gerne sætte fokus på, at det er okay at være anderledes.
Ifølge Bourdieu er der en individuel habitus og en gruppehabitus. Vi vil gerne
sætte fokus på, at det er okay at have sin egen stærke individuelle habitus,
selvom man skal indgå i forskellige gruppehabitus. (Jensen og Ullebrjerg, 2012.)
·
Forudsætninger:
o
Rammer:
Hovedbiblioteket. Et afsides hjørne, hvor vi kan skabe en "boble" af
energi.
o
Målgruppen:
Alder ca. 7-9år.
o
Pædagogisk
bagdør: Hjælpe med oplæsning i dialogisk oplæsning.
Under selvopdigtet historie vil vi lave nogle hjælpekort, så alle har en chance
for at være med.
·
Indhold:
o
Navneleg,
for at prøve at danne en relation inden oplæsning og evaluering.
o
Vi
vil skabe et fokus på åbenhed omkring egen person. Børn i det senmoderne
samfund føler et behov for at skulle passe ind. Desuden er mobning et stort
emne i de danske folkeskoler, og vi vil derfor lægge vægt på, at man ikke er
forkert, selvom man skiller sig ud.
o
Medier:
Wulf Morgenthalers ABC + billeder af dyr.
Morgenthaler bruger et meget nutidigt og børnevenligt sprog, og det er derfor
let for børnene at leve sig ind i det og blive underholdt af det. Samtidig er
der stærke karakterer, som de kan spejle sig i og derfra lære af det.
o
Til
slut vil vi lave en selvopdigtet historie med få kendte faktorer fra
aktantmodellen. Børnene skal selv opdigte historien undervejs med indspark fra
os. Vi er interesserede i at se, i hvilken retning børnene udvikler historien.
·
Aktivitet:
o
I
forhold til vores aktivitet med dialogisk oplæsning har vi valgt et par
historier, der omhandler dyr. Derfor starter vi med en navneleg, der foregår
således, at vi pædagogstuderende starter med at sige vores navne og koble et
dyr på med samme forbogstav. Dernæst bliver det elevernes tur. Hver deltager
skal først gentage de foregående navne og dyr, inden man siger sit eget navn.
o
Vi
vil gennem dialogisk oplæsning skabe et fokus på forskellighed. Hvad ved
børnene om det, og hvad er deres holdning? Igennem dialogen vil vi lægge vægt
på anerkendelse og forstørrelse af børnenes oplevelse/r.
Ifølge Schibbye, som udviklede dialektisk relationsteori, er anerkendelse et
vigtigt begreb, da det betegner en ligeværdig relation, hvor man bestræber sig
på at forstå den andens perspektiv (Jensen og Ullebjerg, 2012).
o Med inspiration fra Charlotte Palludan vil vi igennem forløbet med dialogisk oplæsning med børnene bruge udvekslingstonen frem for undervisningstonen (Deleuran og Olsen, 2011). Vi vil tale med dem, og ikke til dem.
o
Vi
inddrager billeder af de dyr, der forekommer i de bøger, vi bruger til
dialogisk oplæsning.
o
Mht.
den selvopdigtede historie skaber hver af vi pædagogstuderende et
"væsen" ud fra aktantmodellen, dvs. en helt, en modstander og en
hjælper. Det er så meningen, at eleverne selv på skift skal digte på en
historie. Derudover vil vi lave nogle hjælpekort med eksempelvis forskellige
handlinger som en pædagogisk bagdør, hvis nogle elever skulle gå i stå med at
digte videre på historien. I denne aktivitet vil det være interessant at se, om
eleverne bruger elementer af budskabet om, at det er okay at være anderledes.
·
Mål:
o
Her
er vi interesserede i at se, om formålet med aktiviteterne blev opnået.
·
Evaluering:
o
Fangede
børnene budskabet om, at det er okay at være anderledes, som vi i fagsproget
kan kalde at have sin egen habitus?
o
Fik
børnene snakket om det at være anderledes?
o
Blev
resultatet som håbet, eller blev det et helt andet? (Kan vi se noget resultat?)
o
Vi
vil til sidst vurdere, ud fra svarene på ovenstående spørgsmål, om der skal
laves ændringer til en anden gang, aktiviteterne skal udføres.
Det har været en spændende, men også stor
opgave for vores gruppe, og vi har snakket meget frem og tilbage om, hvordan vi
skulle gribe opgaven an. Resultatet er vi godt tilfreds med, og vi glæder os
til at komme ud og afprøve vores didaktiske design på vores feltdag.
Kildeliste:
Ullebjerg, Inger & Jensen, Per (2012): Mellem ordene, s.37 og 263, Klim.
Deleuran, René og Olsen, Mathilde (2011): Sprogtilegnelse, Systime.