Et indlæg om eventyr og udvikling, tiltænkt pædagogisk interesserede og forældre.
Børn er narrative individer, der har behov for at fortælle sig på plads i verden:
Set i et teoretisk perspektiv er fortællinger med til at udvikle børns identitet. De fortæller sig derfor på plads i verden.
Set i lyset af psykoanalytikeren Daniel Sterns udviklings teori, vil barnet fra ca.3-års alderen begynde at fortælle historier fra hverdagen. Det kan være alle oplevelser, med venner, forældre, fra institutioner mv. De bruger disse fortællinger til at huske forskellige begivenheder, og til at skabe deres egen indentitet.
"At digte og fortælle historier er en universel menneskelig færdighed, som bl.a. hjælper os med at søge forklaring på, hvad der sker i os selv og i verden omkring os. Historien er ikke det samme som sandheden, men det at søge mening ved at forbinde enkeltdelene til heldhed. Historien overskrider ofte virkeligheden, hvilket sker både i voksnes og børns fortællinger." (Wedel Brandt, 2008).
Desuden bygger de deres fortællinger op omkring samme princip som man gør i eventyr, altså omkring en begyndelse, en midte og en slutning.
Set i dette lys er eventyr derfor med til at udvikle børns evne for fortælling og livshistorier.
Det kan være givende at bygge et rum/en atmosfære op omkring historiefortælling. Dæmpet lys, stille musik og lanterner kan være gode medspillere. En afkrog i den private bolig eller evt. hjørnet af sengen inden sengetid - godt pakket ind i dyner, kan være et godt redskab for forældre, der ønsker mere nærvær i fortællingerne.
Eventyr kan være et dejligt pusterum:
Hvis vi ser bort fra teoretikerne er vores egen holdning, at fortællinger er med til at skabe individer. Det kan være et dejligt pusterum i en ellers stresset hverdag, og man bliver aldrig for gammel - eller for ung, til at kunne høre en god historie.
Der er en helt speciel forløsning ved at læse/få læst historier, som ikke er ens nøjagtige oplevelse af virkeligheden, men som vi alligevel kan spejle os i og relatere sig til.
Der er en helt speciel forløsning ved at læse/få læst historier, som ikke er ens nøjagtige oplevelse af virkeligheden, men som vi alligevel kan spejle os i og relatere sig til.
Vi anbefaler derfor bl.a. at læse disse eventyr for "jeres" børn:
Skyggen -Fordi det er god fortælling om personlig moral.
De tre små grise - Fordi de små overvinder den stærke.
Den grimme ælling - Fordi den fortæller om, at vi alle er smukke på
hver vores måde.
Grantræet - Fordi den handler om at sætte pris på barndommen.
Mio min Mio - Fordi
det er ok at drømme, selv om livet kan være svært.
Rumleskaft - Fordi det er en fortælling om, at alt har sin pris.
Kejserens nye
klæder - Fordi det er en god fortælling om materialisme.
Løven, heksen og
garderobeskabet - Fordi det er storslået fortælling om kamp og sejr.
Momo - Fordi Momo handler om at passe på hinanden i samfundsudviklingen.
Klodshans - Fordi den fortæller, at det er ok at være
anderledes.
Snedronningen - Fordi det er en god fortælling om at kæmpe for det, man tror
på, for at nå sine mål.
Den standhaftige
tinsoldat - Fordi det er
en god historie om kærlighed.
Kildeliste:
Billede: Eventyr frøen
Jerlang, Esben (2008): Udviklingspsykologiske teorier, Kap.4, s.420-445. Hans Reitzels forlag.
Sørensen (RED.), Mogens (2011):Dansk, kultur og kommunikation, Et pædagogisk perspektiv, Kap.11, s.295-297. Akedemisk Forlag.
Godt!
SvarSletEr især tilfreds med, at I ikke bare opstiller en liste med 12 anbefalinger.
I indleder med en række argumenter for, hvorfor eventyr (stadig) er gode for børn.
Og med nogle bud på, hvordan man kan arbejde professionelt med pædagogisk litteraturformidling.
Dog kunne I have været skarpere mht. at bestemme, hvilke undergenrer listens værker hører ind under (kunsteventyr, tingseventyr, formeleventyr, fantasy m.m.).
Ellers godt.