Overvejelser om kortfilmen
Fra ide til virkelighed:
Vores
idé til kortfilmen startede med en brainstorm forinden værkstedsdagen, hvor
idéen med at lave en film om slik, der blev væk, opstod. På værkstedsdagen
skulle gruppen lave bogstavet i i
symbolsk form. I'et blev hurtigt til formen is, idet vi besluttede os for at
lave lidt om på kortfilmens indhold, men stadig bevare en del af temaet.
Vi snakkede om at lave filmen lidt dramatisk med et 'point of no
return', som i berettermodellen. Den skulle også have en indledning, hvor man
lærer hovedpersonen at kende, et hovedindhold om selve handlingen og en
afslutning, hvor vores seere gerne skulle have fanget budskabet.
Vi har gjort os mange overvejelser om, hvordan filmen skal
fremstå. Vi har valgt, at det skal være en stumfilm i sort/hvid, da vi gerne
vil lægge vægt på ansigtsmimikken i stedet for lyden. Derudover vil vi sætte
baggrundsmusik og lydeffekter på for at fremhæve bestemte steder i filmen, så som "point
of no return”, altså der hvor hovedpersonens valg viser, at der ingen vej er
tilbage.
Med filmen vil vi fortælle en historie fra dagens samfund, hvor
budskabet er, at "mere vil have mere". Det vises ved, at hovedpersonen
starter med at købe en lille is. Herefter får hun så øje på en person med en
stor is og vil have den. Hun ender med at stjæle den. Men det stopper ikke der:
Hovedpersonen får øje på hjem-is bilen, og igen kommer budskabet ind:
"Mere vil have mere" - idet hun hugger bilen.
Målgruppen
er bred i vores optik. Vi tænker at filmen vil gå lige ind hos både børn og
voksne, idet alle kan genkende budskabet. Et eksempel kan være når en ny iPhone
udkommer: Så er den ældre version forældet, og man skal straks have den nye.
Historien er desuden fortalt meget enkelt, og ved hjælp af en is som fokus for
hovedpersonens opmærksomhed håber vi at fange børns interesse, selv om filmen
er lavet af voksne.
Evalueringen
efter alle optagelserne er, at det har været en rigtig sjov og brugbar
oplevelse, som vi helt sikkert vil kunne arbejde med i vores fremtidige
studier.
Storyboard til kortfilmen
Vores storyboard blev ændret en smule undervejs. En enkelt scene blev slettet, og to andre blev byttet rundt.
Enkelt billede fra storyboardet
Vi
har valgt at lægge fokus på det billede, hvor isen bliver smadret. Vi havde
flere overvejelser om, hvordan vi skulle filme dette, da det skal klippes
sammen med de foregående og efterfølgende optagelser med Hjem is bilen, og vi
ikke fysisk er på samme location. Det skulle være et sted med asfalt, og
vinklen skulle være perfekt, for at det kan klippes sammen i filmen.
Vi havde
kun en chance, da den is, vi filmede, var lavet af ler, som en del af
undervisningen med Kasper nede i værkstedet. Den ville derfor gå i tusinde
stykker, når den ramte jorden. ”Skuddet” blev optaget oppefra på en trappe, hvor
én stod med isen og én anden filmede.
Generelt: Det er en meget vellykket film. Det er tydeligt at I har arbejdet seriøst med den. Plottet er jo lidt overdrevent, tenderer måske ligefrem det platte, men det lykkes jer at få historien fortalt på en overbevisende måde. Det er genialt at I låner elementer fra stumfilmsgenren (musik, ”billedfarve og kvalitet”, overdrevne fagter) da det netop understøtter det komiske element.
SvarSletStart-(Fedt at I har lånt en hjemisbil og ) meget smart at I slår filmens tema an med lyden, som alle jo kender. I skaber derved også en rød tråd gennem filmen ved at starte og slutte med hjemisbilen.
Første scene er måske en smule langtrukken – jeg havde ikke behøvet at se hun fik byttepenge tilbage.
Anden scene fungerer derimod optimalt. De overdrevne fagter og ansigtsmimik fungerer meget godt – det kunne I med fordel have dyrket noget mere. Jeres genreskift da damen opdager at isen er blevet byttet ud (og senere da hun taber isen), er ikke helt overbevisende (men godt forsøgt). Omvendt er jeres brug af artefaktet i den grad overbevisende.
Sidste scene: meget flot afslutning – genialt hvis det er bevidst at xylofonen kommer ind lige der hvor hun kigger frem og lister ind i bilen (hvis det da er en xylofon)
Meget flot produktion – jeg kunne desværre ikke læse jeres storyboard – billedet er for utydeligt.