Anna Lyses indflydelse på vores studie:

Eventyret om en der drog ud for at lære frygt at kende.

Et indlæg om analyse af et eventyr vha. tre forskellige modeller.

Kort resumé:

Eventyret handler om en dreng, der rejser ud i verden for at lære frygt at kende. Hans ældre bror er bange for alt, og drengen har ingen frygt i verden.

Han ønsker ikke at stå i lære, men derimod kun at opnå viden om, hvad frygt er. Hans fader betragter ham derfor som dum og slår hånden af ham og sender ham bort med en pose penge, mod at han aldrig fortæller, hvem hans fader er.

Undervejs møder han folk, der gerne vil lære ham om frygt, de mislykkedes dog i deres forsøg.

Han ender i et forhekset slot og skal overvinde 3 nætter med prøvelser for at få prinsessen.

Eksempler på hvordan vi kan se, at det er et eventyr?:

• To modsætninger i form af brødrene.

• Tallet 3 går igen mange gange:

• 3 mænd på vejen.
• 3 gange spørger han degnen.
• 3 nætter på slottet.
• 3 ting med på slottet (fyrtøj, drejebænk og høvlebænk m. kniv.)
• 3 skattekister.

• Tallet 7:

• Seks mænd med en død på en båre (7).
• 7 hængte mænd.

• Midnat som magisk tidspunkt.

• Onde ånder:
• Talende katte, levende døde.

Vores egen tolkning af eventyret (Advarsel! Slutning afsløres.):

Vi ser eventyret som et skæmte-, trylle- og folkeeventyr med transformations forløb fra barn til voksen. Vi ser brødrene som værende den samme person med to forskellige sider (tvillingeprincip). Han skal lære at forene de to sider for at kunne overvinde sin barnlige frygt for voksendommen, for at være i stand til at vokse op.

Efter de tre nætter på slottet bliver han gift med prinsessen, og på bryllupsnatten undergår han den største transformation, sex. Vi ser spanden med karusser (som kammerpigen foreslår dronningen, derved endnu et tvillingeprincip), han får hældt over sig, som den sidste transformation, og endelig blev han voksen.

Ifølge Eventyrleksikonnet af Carsten Høgh er der en stærk frugtbar symbolik i fisk (karusser).
"Blandt vandelementets dyr forekommer fisken hyppigst i eventyrerne, og mere end noget andet dyr symboliserer den som regel det frugtbare og livgivende, hvad også af oldtidens religioner vidner om." (Høgh, 1996)

Aktantmodellen:

Aktantmodellen er et godt redskab til at udvinde meningen i et eventyr. Her får man et overblik over hver enkeltes rolle og funktion. Man kan også bevise ud fra denne model, om eventyret er en komedie eller en tragedie.

• Subjekt:

• Den yngste søn

• Hjælper:

• Degnen, vil vise ham frygt vha. "spøgelse".
• En mand der kom forbi, vil vise ham frygt vha. hængte mænd.
• Kusken, leder ham til værten.
• Værten, leder ham til det forheksede slot og kongen.
• Kongen, stiller ham en opgave.
• Kammerpigen, foreslår ideen med det kolde vand og karusser.

• Modstander:

• Faderen, da han ikke kan acceptere ham som han er.
• Ånderne på slottet, de vil slå ham ihjel.

• Objekt:

• Lære frygt at kende

• Giver:

• Prinsessen/dronningen og kammerpigen, til slut med spanden med karusser.

• Modtager:

• Den yngste søn/den unge konge.

Da der er lighedstegn mellem subjekt og modtager, er dette eventyr en komedie, altså har det en lykkelig slutning.

Transformationsmodellen (butterflymodellen):

Transformationsmodellen er et godt redskab, når man skal redegøre for forløbet i et eventyr. Det er de forskellige brud, der udgør selve handlingen.

Klassiske eventyr er bygget op omkring hjemme-ude-hjemme princippet, i denne model analyseres der også på vejen til og fra disse punkter.

• Hjem:

• Hjemme ved faderen.

• Ud:

• Da drengen bliver forvist.

• Ude:

• De prøvelser drengen undergår.

• Hjemad:

• Da kongen giver drengen prinsessen til ægte.

• Nyt hjem:

• Sammen med prinsessen/dronningen på bryllupsnatten.

Dikotomi (modsætninger):

"Opdeling af et fænomen i to kategorier der gensidigt udelukker hinanden" (Sproget.dk)

  

"Positive"	"Negative"
Frygt	Ikke frygt
Livet (Levende)	Døden (Døde)
Varme	Kulde

Alt i alt er dette et eventyr om transformation fra barn til voksen og om liv og død.

Kildeliste:
Intro-billede: Slutscenen

Grimm, Brødrene (Ukendt): Eventyret om en der drog ud for at lære frygt at kende.

Høgh, Carsten (1996): Eventyrleksikon, s.94. Cph, Munksgaard - Rosinante.

Billede: Aktantmodellen

Dikotomi: Sproget.dk