Livshistorier som tema.

I denne uge har vi fået stillet en opgave inden for emnet livshistorier. 

Livshistorier kan omfatte mange under-temaer alt efter, hvem man arbejder med og hvilket fokus, man ønsker. Der kan i øvrigt anvendes forskellige medier i arbejdet med historierne. Vores opgave indeholder følgende punkter:

1. Gruppen analyserer fortællingen ”Ali” vha. Labov’s 6 begreber og de 3 analyse-vinkler. 
2. Vha. Hiim & Hippe formulerer gruppen et eksempel på, hvordan man kan planlægge et forløb om livshistorier med en målgruppe af børn på 5-6 år?
3. Vha. model 22 formulerer gruppen et bud på, hvordan den kunne samarbejde om, at hver person  i gruppen skal lave en livshistorie med titlen ”Den dag jeg valgte at blive pædagog”.
4. Med udgangspunkt i gruppens egne erfaringer med narrativ dokumentation, formulerer gruppen et bud på, hvordan den metode kunne bruges på formidlingsdagen?

Fortællingen om Ali:

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op, og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige. 

Vores analyse af fortællingen om Ali vha. Labovs 6 begreber:

• Indledning:
• Kort præcis indføring i handlingen, det er en praksisfortælling.

• Orientering:
• Hvem: Ali og tre andre drenge
• Hvor: En institution i et computerrum.
• Hvad: De andre drenge spiller computer, Ali venter på sin tur.

• Handlesekvens:
• Musikken bliver skruet op i et andet rum, Ali forlader drengene og går ind for at danse. Han danser vildt og voldeligt, og skubber til både borde, stole og børn. De andre børn bliver trætte af det og pædagogen beder Ali forlade rummet eller danse ordentligt.
• Ali forlader rummet og siger, de alle er dumme og kedelige.

• Evaluering:
• Tillægsord; stille og roligt. I starten bliver Ali beskrevet som siddende stille på en stol og vente på sin tur.
• Tillægsord; vildt og voldeligt.
• I starten bliver Ali beskrevet som siddende stille på en stol og vente på sin tur
• Ali bliver desuden beskrevet som én med behov for at være i centrum, og ud over det står der også, at Ali ignorerer de andre børn fuldstændig.

• Resultat:
• Pædagogen stiller Ali et ultimatum om at danse ordentligt eller forlade rummet.

• Afslutning:
• Ali forlader rummet i oprør og siger, de er dumme og kedelige.

Vores analyse af fortællingen om Ali vha. de 3 perspektiver (pædagogens, borgerens og evalueringsperspektivet):

• Pædagogens perspektiv:
   
• Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
• Pædagogen ser Ali som forstyrrende, idet hun giver ham to valgmuligheder for at rette op på situationen. Vi lægger vægt på rækkefølgen af de to muligheder i ultimatummet. GÅ eller dans ordentligt.
• Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
• Pædagogen vil gerne opnå ro på situationen.
• Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
• Vi kan ikke som udgangspunkt læse en klar fordom ud fra pædagogens synspunkt, men pædagogen kommer ind i rummet uden at kende den forudgående historie og vælger at sætte Ali et ultimatum. Det kunne godt tyde på en forudindtagelse i forhold til ham.
  Her kunne der også spekuleres i fordomme vedr. etnicitet, men det fremgår ikke tydeligt af fortællingen.
   
• Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
• Fortællingen siger noget om forventningen til, hvordan børn danser, set ud fra institutionskulturen, normer og samfundssyn.
  Menneskesynet kan også læses demokratisk - flertallet bestemmer.
  Pædagogens læringssyn er præget af, at børn skal indordne sig, og han/hun gør ikke noget aktivt for at hjælpe Ali med i legen/dansen.

• Borgerperspektivet:
   
• Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
• Ali ser samspillet som fraværende, idet han bliver bedt om at forlade rummet eller danse ordentligt. Et perspektiv kunne være at Ali bare danser på en anden måde. Han får ikke lov til at udtrykke sig i situationen.
• Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
• Vi tolker situationen sådan, at Ali gerne vil have lidt opmærksomhed, og at han bliver meget frustreret, da han bliver mødt med modstand.
• Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
• Ali viser med dansen, at han gerne vil være med i de andres leg, men i og med at han bliver mødt med modstand og ikke med anerkendelse, vælger han at gå i protest frem for at tage konflikten.

• Evalueringsperspektivet:
   
• Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
• Pædagogen kunne have spurgt ind til situationen og til børnenes opfattelse af den. Derefter kunne hun/han prøve at hjælpe Ali ind i legen eller hjælpe ham tilbage til computerne.
• Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
• At forudindtagethed er farligt, at man skal spørge ind til situationen for at finde en passende løsning. Fokus på samspil.
• Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?
• Det vil være en stor udfordring, at man ikke kender det, der går forud for situationen.
• Det vil være en udfordring at forholde sig neutralt til de relationer, man har til børnene. Eksempelvis, hvis vi ofte har set Ali starte konflikter, er det let at antage, at han starter dem hver gang.

Hiim og Hippes didaktiske helhedsmodel:

Et analyseredskab til udformning af et læringsforløb:

Vi vil lave følgende didaktiske design ud fra den opgave, vi har fået stillet. I denne opgave er målgruppen børn i 5-6 års alderen. Vores tanke er, at disse børns snart skal forlade børnehaven for at begynde i skole, og vi vil derfor gerne give dem et minde med fra børnehaven, udformet som et livshistorieprodukt. Børn i denne alder kan have brug for en masse støtte og hjælp fra de voksne pædagoger, hvilket vi vil tage hensyn til i nedenstående.

• Læringsforudsætninger:
   
• Målgruppe: Børn, 5-6år.
• Kort livshistorie, primært i familie- og institutionsliv.
• Kan "kun" koncentrere sig 20-30min af gangen.
   
• Rammefaktorer:
   
• Opgave: Planlægge et forløb om livshistorie vha. Hiim og Hippe.
• Fire kvindelige pædagogstuderende på 1. semester, 3. modul.
• Alle fire studerende har forudgående erfaring med målgruppen.
• Fysiske rammer: Et stille rum med dæmpet lys, stearinlys og lav instrumental musik.
  Puder, madrasser og tæpper - gerne et puderum/kontor/pauserum i deres vante omgivelser i børnehaven.
• Fire børn, gerne fra fokusgruppe i børnehaven så de har en god/tæt relation hinanden imellem.
   
• Mål:
   
• Børnene skal fortælle en livshistorie.
• Vha. nedenstående model (Kilde: Kapitel 10, metoder i livsfortælling.) vil vi planlægge et forløb med fortælling med "Hvordan er det at gå i børnehave" i fokus.
   

• Indhold:
   
• Vi vil udvælge billeder og artefakter fra børnehaven til at skabe fortælling.
• Vi ønsker at stimulere deres fortælleevne vha. genkaldelse af tidligere minder/oplevelser.
   
• Læreprocessen:
   
• Vi vil benytte os af Flow-modellen til at "styre" børnenes engagement.
• Medtage flere billeder/artefakter hvis fortællingen går i stå, eller fjerne hvis det bliver for stort.
• Forløbet strækker sig over 20-30min, men hvis det bliver modtaget positivt, kunne man sagtens udvikle det til at gentage det flere gange.
• Pædagogisk bagdør: Anerkende hvis en ikke har lyst til at fortælle, eksempelvis ved selv at fortælle en lille historie for at motivere "legen". Senere kan vi så vende tilbage til barnet og se, om lysten har meldt sig.
  En mulighed kunne også være at tegne og se, om det evt. kunne skabe en fortælling.
   
• Vurdering:
   
• Laves først efter endt forløb, så det kan på nuværende tidspunkt ikke konkretiseres. Vi vil tage stilling til, hvad der virkede, eller hvad der modsat ikke virkede. I dette tilfælde vil vi kigge på, hvor meget børnene selv har deltaget, hvor meget de har bidraget med undervejs.

Derudover skal der gøres overvejelser om løsninger til fremtidig arbejde.

Det er vores håb, at børnene kan bruge denne oplevelse til inspiration til fremtidig dokumentation af deres liv. Dette kan være et positivt indtryk til at tage med sig videre i livet.

Model 22 er en didaktisk model, man kan bruge ved æstetisk læringsforløb:

Vi vil herunder - og med udgangspunkt i model 22 - formulere et bud på, hvordan vi i gruppen kunne arbejde med vores egen livshistorie ud fra det emne, vi har fået til opgave:

"Den dag jeg valgte at blive pædagog":

• Impuls:
   
• Vi afprøvede at sidde over for hinanden og spørge "Hvorfor ville du gerne være pædagog?" Vi følte, at det startede en impuls i os hver, og det endte faktisk med at blive hver vores livshistorie.
   
• Optakt:
   
• Vi talte om, hvordan opgaven kan løses. Hvilket produkt vil vi gerne ende ud med, hvilken proces føler vi giver mening?
• Vi talte om
• storyboard og efterfølgende kortfilm med billeder,
• aktantmodellen med udgangspunkt i at skrive historien til et eventyr,
•  indsamle ord der er vigtige for ens historie, der til sidst kunne komprimeres til et digt,
• indsamle billeder/genstande der kan bruges med henblik på at tegne og/eller fortælle (eksempelvis tegneserie).
   
• Eksperiment:
   
• Her indsamles informationerne med henblik på at prøve mulighederne af.
• Vi vil tage udgangspunkt i hvilket formudtryk, vi kunne tænke os at arbejde i.
• Vi lægger vægt på forskellighed, at målet ikke er fastlåst og at individuelle formudtryk er vigtige - så længe det overordnede tema er det samme.
   
• Udveksling:
   
• Her vil vi fremlægge vores individuelle formudtryk for hinanden og lægge vægt på, at vores verbal sprog skal anvende en anerkendende og positiv dialog omkring emnerne. De eventuelle spørgsmål skal være cirkulære og/eller refleksive. (Ullebjerg og Jensen, 2012.)
  Dette gør vi fordi de cirkulære spørgsmål skal hjælpe os med at fokusere på relationerne til de personer, der kan have haft indflydelse på vores beslutning om at blive pædagoger, samtidig styrker vi relationerne gruppemedlemmerne imellem. De refleksive spørgsmål skal hjælpe med at være åbne for mulighederne i at lave sådan et livshistorieforløb.
• Det er samtidig her, vi har en pædagogisk bagdør i forhold til at få hjælp fra de andre gruppemedlemmer, hvis vi er gået i stå.
   
• Fordybelse:
   
• Her vil vi fordybe os i vores udvalgte medie og fokusere på at skabe et færdigt produkt.
   
• Præsentation:
   
• Her vil vi skabe et rum omkring vores fortælling.
• Har man eksempelvis skabt et digt, kunne det være en oplagt mulighed med et mørkt rum med levende lys, dæmpet musik og ro.
• Er produktet en film, kan det være, der skal skabes et helt andet æstetisk udtryk af det rum, vi vælger at præsentere i.
   
• Evaluering:
   
• Hvorfor valgte du dette fokus for din historie?
• Hvorfor valgte du dette rum til fremlæggelsen?
• Hvad tænkte du da du valgte dette medie/formudtryk, og hvilke overvejelser havde du undervejs?
• Med din nuværende erfaring, ville du så have valgt anderledes?

Vi har talt om, at det kunne være enormt spændende at forfølge dette didaktiske design og se, om det fungerer i praksis. Vi var alle fire enormt begejstrede for arbejdet og ville ønske, vi havde mere tid til evt. at udføre det.

Narrativ dokumentation:

I vores gruppe af 4 personer har vi tre forskellige erfaringer med narrativ dokumentation. Vi har talt om disse erfaringer og hvilke, der evt. ville kunne bruges på formidlingsdagen.

Vores erfaringer ligger inden for:

• Fotointerview
• Interaktionsskemaer
• Praksisfortællinger
• Og æstetisk arbejde (tegning)

Ud fra dette har vi valgt, hvad vi mener, der ville være mest oplagt inden for de rammer, vi er blevet givet.

Bud på forløb:

• Under formidlingsdagen vil vi dele vores gruppe op. To gruppemedlemmer skal være aktive aktører, der agerer med børnene. De skal varetage oplæsningen, samtaler og dialoger med børnene. De to andre skal være observerende, skrive ned, sørge for evt. billeder osv.
• Derefter vil vi enkeltvis og i fællesskab udvikle en eller flere praksisfortællinger ud fra de observationer, vi hver især har gjort os.

Vi har fundet dette forløb enormt spændende. Vi er blevet opmærksomme på glæden og fordelene ved at bruge fortælling i praksis, og hvad det kan give. Vi er hver især blevet inspireret til at arbejde videre med disse forløb, om end det kun er til privat brug eller i pædagogisk praksis.

Vi glæder os til arbejdet hen imod formidlingsdagen i næste uge og se, om nogen af vores teorier kan/skal bruges, og hvordan effekten/udfaldet bliver!

 Vi vil have mere, mere, mere - Gruppe 5! :)

Kildeliste:
Livstræ: Livstræ

Ullebjerg, Inger & Jensen, Per (2012): Mellem ordene, Kap 16, Klim.

Hiim og Hippe : Helhedsmodel

Livshistorie model: Clausen og Lauritzen, Kap 10, Metoder i livshistoriearbejdet.

Model 22: Austring, B. D. & Sørensen, M. (2006): Æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde. Kap. 7.